Bådcharter i Caribien

Paradiset... Caribien... Næppe andet sejlfar-vand i verden kan byde på større skønhed, næsten blændende farver og ideelle sejlforhold end de små Antiller. Specielt øgruppen Grenadinerne er helt fortryllende for det perfekte sejlereventyr.

Solen skinner næsten konstant i Caribien, godt 12 timer om dagen. Klimaet er fantastisk med dagtemperaturer på i snit 27° C året rundt. Der er faktisk kun 3° C forskel mellem de varmeste og koldeste måneder. Der kan sejles året rundt, og i modsætning til årstiderne i Europa, er den største forskel på sommer og vinter mængden af regn. Perioden fra december til maj er den tørre sæson, bortset fra spredte byger, og under den europæiske sommer er forholdene stadig ideelle med forfriskende byger. Den østlige passatvind, som blæser året rundt og sjældent overstiger 10 m/s, sikrer fortrinlige sejladsbetingelser.

Sejlområde:     Virgin Islands, Tortola     St. Martin     St. Vincent     Antiqua     Guadeloupe     Martinique     Bahamas

Start din ferie fra vor hovedbase på den dejlige ø Martinique ( Marina Le-Marin), eller fra St. Lucia og sejl sydpå for at udforske St. Vincent, Bequia, Mustique, Canouan, Tobago Cays og Grenada eller Union Island. Du kan sejle one-way til en af øerne eller sejle tilbage til udgangsbasen.

Passatvinden vil oftest blæse i din retning; du kan således udforske flere eksotiske ankerpladser på turen tilbage, som du sprang over på turen sydpå. Der er også en rute fra Martinique op til de nordlige øer, Dominica, Guadeloupe, Antigua, St. Martin, St. Barths, Anguilla, St. Kitts og Nevis. Uanset hvor du sejler hen, har du i Caribien mulighed for at udforske og opleve helt uforglemmelige øer i dette tropiske paradis.

Ring 86 34 00 10

eller ring til Mads
hvis du har nogle
spørgsmål.
 

86 34 01 07

mads@sun-way.dk

Sejlerferie Nyhedsbrev

Scancharter tallinksilja