|
PRISERNE: Bådpriserne er i danske kroner og dækker én uges bådleje - med plads til det max. specificerede antal personer. Priserne er baseret på gældende tariffer, skatter, afgifter og valutakurser på publiceringstidspunktet. Vi må tage forbehold for ændringer, som ligger udenfor vores indflydelse, samt for eventuelle trykfejl. Lokale betalinger er oplyst i lokal valuta - oftest Euro. PRISBEREGNING: Overlappende prisperioder afregnes pr. dag i de pågældende perioder. Ekstradage er normalt 1/7 af prisen. Miniuger og weekends tilbydes normalt ikke i højsæsonen. ONE-WAY SEJLADS: Såfremt I har valgt one-way-sejlads, vil start- og slutbasen først bekræftes endeligt i ugen op til lejeperioden. Er der ændringer i det oprindeligt ønskede, vil I blive kontaktet af Sunway Seatravel. SEJLERFARING: Der kræves intet “sejlbevis” (undtaget visse strækninger i Tyskland) - alle kan deltage. Det er dog et krav, at der ombord er 2 voksne (en ansvarlig) person på min. 21 år. Speciel opmærksomhed henledes på sejlads på floderne Doubs og Lot, der kan være strømfyldte og kræver omhyggelig navigering, hvorfor en vis erfaring tilrådes. ÆNDRINGER: Hvis kunden ændrer lejemålet (dog senest 7 uger før afrejse), tillægges et administrationsgebyr på kr.1.200 pr. båd. Senere ændringer betragtes som annullering og ny reservation. Se specifikke vilkår for den enkelte udlejer. INDEN AFREJSE: Vores gæster vil i god tid inden afrejse få tilsendt rejsedokumenter, Kaptajnens Håndbog samt vores ”Gode Råd & Praktiske Oplysninger”. OVERTAGELSE & AFLEVERING: Hver båd har sin egen overtagelsesugedag. Oftest lørdage – men også fredage og mandage kan være mulige overtagelsesdage. Båden overtages mellem kl. 16.00 og 18.00. Efter overtagelse af båden, vil I få udleveret udstyrslisten, som bedes grundigt gennemgået – også for at vide, hvor I finder tingene ombord. Skulle der være mangler eller lignende, bedes det påført listen og meddelt personalet før I får de sidste instruktioner og forlader basen. Gennemgang og prøvesejlads udgør en del af lejeperioden. Båden returneres på slutdagen før kl. 09.00. Ved forsinket tilbagelevering opkræves lokalt et gebyr. Perioderne mellem aflevering af båden, til de nye gæster skal overtage den, er forbeholdt rengøring, skift af sengelinned, optankning, evt. reparationer etc., som personalet omhyggeligt tager sig af. RENGØRING / DIESEL: Bådene udleveres rengjorte og med fyldte vand- og dieseltanke og skal afleveres igen rengjort, ryddet og tømt for affald. Oftest gør man selv bådene grundigt rent før aflevering. Alternativt kan man bestille slutrengøring – €75-150 afhængig af bådens størrelse. Dette betales på basen. Brændstof afregnes normalt i h. t. motortimeforbrug, der aflæses ved start og slut. FEJL / MANGLER: Konstaterer lejer mangler, skader eller fejl ved båden eller dens udstyr, skal bådbasen straks kontaktes for afhjælpning og udbedring heraf på stedet. Husk at man på stedet vil gøre alt for at sikre Jer en god bådferie – når I kommer hjem er det for sent! Ydermere vil en eventuel efterfølgende reklamation ikke blive accepteret, hvis udlejer ikke har haft mulighed for at rette forholdene på stedet. Udbedring af skader må kun finde sted med bådbasens accept. Hvis den bestilte båd af tekniske årsager/skader ikke skulle være disponibel, vil udlejer forsøge at stille anden båd af tilsvarende standard og størrelse til disposition. Se i øvrigt den enkelte udlejers vilkår. BÅDFORSIKRING: Bådene er fuldt forsikrede, ansvar / kasko i h. t. kontraktbetingelserne og landets love – dog med selvrisiko. Lejeren hæfter for selvrisikoen ved mangler på båden, udstyr eller ved skade på anden båd opstået i lejeperioden. Selvrisikoen udgør €1.000-1.500 hos Le Boat og €700-900 hos Nicols. Lejeren kan, ved leje af en Leboat flodbåd, vælge at ’forsikre sig mod selvrisikoen’ ved at købe en forsikring på basen - pris mellem €79 – 130 pr. uge afhængig af bådens størrelse. Forsikring og depositum betales/lægges på basen i form af kontanter eller med kredit kort (på de fleste baser). AFBESTILLINGS- og REJSEFORSIKRING: Vi tilbyder Afbestillingsforsikring, som bl.a. dækker i tilfælde af annullering før afrejse på grund af akut opstået lægedokumenteret sygdom hos den rejsende, dennes nærmeste familie eller hos rejseledsagere. Afbestillingsforsikring skal købes samme dag som du bestiller din bådferie – eller senest ved indbetaling af depositum. Se i øvrigt nærmere vilkår fra forsikringsselskabet på vores hjemmeside. Rejseforsikringer dækker bl.a. udgifter til behandling og hjemtransport – som ikke længere dækkes af den offentlige sygeforsikring. Se nærmere vilkår fra forsikringsselskabet på vores hjemmeside. TEKNISK SERVICE / ANSVAR: Det er lejers forpligtigelse: a) at have de nødvendige pas, forsikringer etc. i orden. Natsejlads og slæbeassistance er ikke tilladt. Under sejladsen er lejer altid velkommen til at kontakte basen for eventuel assistance samt råd og vink. FORBEHOLD: Vi må tage forbehold for eventuelle ændringer i bådferien, som ligger udenfor vor indflydelse – f.eks i One-way sejladser, ændrede sejlruter, sluselukninger og -reparationer, ændrede besejlingsforhold grundet vejr og vind, strejker o. lign. Oversvømmelser eller tørke og dermed reguleringer kan forekomme - specielt på floderne - hvor områder for alles sikkerhed kortvarigt må lukkes for sejlads, eller hvor der kan blive tale om ændring af sejlområdet /tidspunktet. Dette vil ikke kunne forudsiges før i sidste øjeblik - og giver ikke ret til refusion i eller annullering af lejemålet. Se de enkelte udlejeres betingelser. Vi gør opmærksom på, at ophold på og sejlads med bådene foregår på eget ansvar. Vi optræder som formidler for anerkendte og velrenommerede flyselskaber og bådcharterselskaber og er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser, forsømmelser, ændringer i tider, priser, lufthavnsafgifter, specifikationer, lokale afgifter, valutajusteringer, vejrforhold, aflysninger eller force-majeure situationer eller force majeure lignende hændelser, for alle enkeltdele af den tilbudte ferie - hændelser, som ved aftalens indgåelse ikke har kunnet forudses, afbødes eller afværges. Dette hvad enten rejsen er formidlet af Sun-Way Seatravel eller kundens eget arrangement. Vi gør opmærksom på, at rejser med rutefly eller charterfly, tog, bus eller færge er underlagt individuelle betingelser for de enkelte selskaber eller rejseoperatører og er således udenfor Sunway Seatravel’s kontrol. FLYBILLETTER & HOTELRESEVATIONEN: Sunway Seatravel tilbyder, mod reservationsgebyr, at hjælpe med evt. reservation af flybilletter og hotelreservationer. I forbindelse med den skærpede kontrol i lufthavnene og udstedelse af nye optiske læsbare pastyper kan vi, ved flyreservationer, ikke understrege følgende kraftigt nok.: a) Navn på flybillet og navn i pas SKAL stemme overens. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur- og klimamæssige situation på destinationen. Reglerne for bagage, håndbagage sikkerhed, pas, visum og vaccinationer bør/skal checkes på lufthavnens webside inden afrejsen. Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas og visum, og i tide sørge for eventuelle vaccinationer. På visse rejsemål kan der være krav om, at passet skal være gyldigt i fra 3-6 måneder efter ankomst til destinationen. Der kan ligeledes være særlige vilkår for ikke EU-borgere. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om disse vilkår. REJSEGARANTI: Sun-Way Seatravel er registreret i Rejsegarantifonden, reg.nr. 753 og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. 01.02 2010 |



